
Aarhus Kommune ville få 3.000 ledige i arbejde som led i en ambitiøs beskæftigelsesindsats. Vi har hjulpet med at få alle involverede til at se, at indsatsen betaler sig – for alle.
Services
Koncept og idé Design og layout Nøglebudskaber Film Sociale medier Landing pageUdfordring
Det går godt i Aarhus, og hver dag skaber byens virksomheder nye jobs. Men det kan blive endnu bedre. Derfor investerede Aarhus Kommune 26,3 mio. kr. i at skabe 3.000 nye jobs frem mod udgangen af 2020 – for både faglærte, ufaglærte og akademikere. Det krævede først og fremmest, at landets virksomheder fik øjnene op for indsatsen. Men det var også nødvendigt at styrke opfattelsen af Jobcenter Aarhus, som skulle lede en stor del af indsatsen.
Løsning
Kampagnens budskab er enkelt og rettet mod kommunens virksomheder: Det betaler sig for virksomhederne. Men også for de ledige borgere og for Aarhus Kommune, der får fuld værdi af investeringen. Kampagnen blev lanceret i 2019 gennem en kombination af annoncering på sociale medier, på abribusser i Aarhus og i partnerskab med allierede som fagforbund og erhvervsråd. I dag lever den på sitet detbetalersig.dk, der byder på stærke cases, artikler og film om virksomhedernes fordele ved at samarbejde med Jobcenter Aarhus.








Mette Hejl”Ved at placere værdien af indsatsen som det centrale element i kommunikationen gør vi det helt tydeligt, hvordan indsatsen kommer alle til gode – og vi kommer mulige indvendinger i forkøbet.”