Events

Velkommen til Gamechangers!

Fireside chat —
Employer Branding og
Employee Advocacy.













Back to overview

Velkommen til en helt ny omgang Gamechangers! 

Denne gang dykker vi ned i, hvad der skiller fiasko fra succes i kampen om de klogeste hoveder og hænder. Hvordan lykkedes det Lidl Danmark at opnå 40 % flere ansøgere på blot ét år? Og hvordan forvandler man egentligt medarbejdere til gode ambassadører?

Vær med til at finde svarene (og stil flere interessante spørgsmål), når vi inviterer til Gamechangers onsdag den 25. september 2024.

Vi har endnu engang et line-up af eksperter på podiet til at krydre dialogen med indsigter, hands-on erfaringer, målinger og holdninger fra den virkelige verden. Du kan derfor glæde dig til at møde bl.a. Mari-Louise Lysdahl Paulsen, Employer Branding Responsible hos Lidl Danmark.

Lidl Danmark er en af de virksomheder herhjemme, der har opnået særdeles imponerende resultater med employer branding. I starten af 2023 lancerede Lidl en ny kommunikativ platform, og blot ét år senere kunne kæden måle en stigning på hele 40 % flere ansøgere. Dertil kommer alle de interne frugter, som Lidl har kunnet høste.


Gamechangers stiller skarpt på spørgsmålet: Hvad gjorde hele forskellen?
Eventrækken Gamechangers er en helt ny ramme for, hvordan vi lærer af hinanden, videndeler og inspirerer til konkret handling og håndgribelige resultater. Alt sammen gennem en begavet samtale om de afgørende beslutninger og øjeblikke, der ender med at gøre hele forskellen. For et projekt. For et brand. For en virksomhed. For dig.


Spillebanen:
Fireside chat. 🔥 Tænk live podcast.
🎙️

Spillereglerne: Max 5 slides per deltager. 🚫

Holdopstillingen:

Sune Busk, Strategic Director & Partner i Pravda
Karim Frølund Jarrar, Strategic Director & Partner i Pravda
Mari-Louise Lysdahl Paulsen, Employer Branding Responsible hos Lidl Danmark
Luise Vernstrøm Rasmussen, kommunikationskonsulent hos home

 

Program —

Dagens vært er Sune Busk, Strategic Director & Partner i Pravda, og programmet starter med det ’livsfarlige’ spørgsmål: ”Hvad gjorde/gør hele forskellen?”


08.00 – 09.00

Ankomst, networking og lækre croissanter 🥐


09.00 – 10.00

Lidl Danmark: 40 % flere ansøgninger 📈
Med Sune Busk som rejsefører inviterer Mari-Louise Lysdahl Paulsen fra Lidl Danmark og Pravdas egen Employer Branding-ekspert – Karim Frølund Jarrar – os indenfor i det strategiske EB-motorrum. Sammen med publikum zoomer vi ind på både emnet og casen. Vi dykker bl.a. ned i processen, aktiveringen og resultaterne af Lidls omfattende employer branding-indsats, der blev lanceret i 2023.


10.00 – 10.15

Pause


10.15 – 11.00

Employee Advocacy done right 📣
Employee Advocacy er en af de vigtigste delstrategier i din virksomheds Employer Branding-indsats og et af de værktøjer, der kan give størst effekt for mindst investering — hvis det gøres rigtigt. I forlængelse af samtalen før pausen inviterer vi derfor nu Luise Vernstrøm Rasmussen fra home til at joine os i sofaen. Hun vil dele sine og homes erfaringer med Employee Advocacy. Vi skal tale om strategi, dos, don’ts og de lavthængende frugter, når det kommer til EA.

 

🎟️ Billetter: 45 stk. / maks. 2 deltagere pr. virksomhed
💲 Pris: Gratis (No show gebyr: 1.000 kr.)
🗓️ Dato: 25/9, 2024, kl. 9-11 (Ankomst & Morgenmad fra kl. 8)
📍 Sted: Pravda, Nørreport 19, 8000 Aarhus C

 

Bureaufolk og selvstændige konsulenter kan anmode om en plads ved at skrive til hello@pravda.dk. Tilmelder du dig direkte i formularen uden at kontakte os først, forbeholder vi os ret til at afmelde din deltagelse.

Tilmeld dig her!