Gamechangers

Gamechangers: Going global

International vækst, global konkurrence og brandets rolle, når virksomheder skal vinde på tværs af markeder.



Back to overview

Hvad kræver det at vinde internationalt, og hvilken rolle spiller brandet egentlig, når corporate skal få nye globale ambitioner til at blive til virkelighed.

Den 2. december inviterer Pravda til Gamechangers: Going global, hvor vi sammen skal blive klogere på internationalisering og skalering. Om hvad der sker, når den oprindelige go-to-market-model ikke længere slår til, kunderne bliver større, beslutningerne mere komplekse, og brandet skal skabe tillid på tværs af landegrænser.

Med AI bliver gårsdagens konkurrencefordel morgendagens standard. Det stiller nye krav til virksomheder, der vil vokse og udvikle sig internationalt. For hvad skal kunderne vælge jer på, når produktets funktionalitet ikke længere er nok til at skille jer ud?

For én ting er at bygge et produkt, der kan sælges globalt. Noget helt andet er at bygge en virksomhed og et brand, der kan vinde globalt.

Sammen med erfarne ledere og erfarne internationale aktører undersøger vi de spørgsmål, der følger med:

  • Hvordan sikrer man en tydelig international position og reel differentiering?
  • Hvordan bygger man et globalt brand uden at miste sin lokale relevans?
  • Hvor meget skal tilpasses, når man bevæger sig på tværs af markeder, kulturer og kundebehov?

Vi går tæt på ambitionerne, mulighederne og de svære globale beslutninger. Og på, hvordan man skaber en international position, der rækker ud over produktets funktionalitet og holder længere end den næste teknologiske udvikling.

Ingen PowerPoints. Ingen færdige facitter. Bare en kvalificeret samtale om, hvad det kræver fortsat at vokse og skalere internationalt i 2026.

Spillebanen:
🔥 Fireside-format: à la live podcast med publikum – uden manuskript.  

Spillereglerne:
🚫 Ingen kedelige slides. Kun ægte erfaringer – og masser af spørgsmål. 
🎟️ Kun 50 pladser – maks. 2 deltagere pr. virksomhed
💲 Gratis (No-show-gebyr: 1.000 kr.)
🗓️ Dato: 2. december 2026, kl. 13.00-15.30 (Ankomst & en kop kaffe fra kl. 12.30)
📍 Sted: Pravda, Nørreport 19, 8000 Aarhus C

Bureaufolk og selvstændige konsulenter kan anmode om en plads ved at skrive til hello@pravda.dk. Tilmelder du dig direkte i formularen uden at kontakte os først, forbeholder vi os ret til at afmelde din deltagelse.

Tilmeld dig her!

Branding Means Business

Brand Business

Home of Business Brands®