Gamechangers

Gamechangers: Special AI edition

Tre sessioner. Tre perspektiver. Tre ærlige og vigtige diskussioner om AI.











Back to overview

Velkommen til Gamechangers Special AI edition – en vigtig samtale om de overvejelser og valg, som implementeringen af AI tvinger os til at træffe.

Sammen med erfarne ledere, praktikere og eksperter inviterer vi d. 1. oktober til en særlig AI-udgave af Gamechangers. Tre åbne og kvalificerede samtaler om de strategiske og etiske valg, virksomheder står over for, når det kommer til brug af AI. Et ærligt kig på de dilemmaer, der opstår, når teknologi, kreativitet, organisationer og mennesker skal udvikle sig side om side.

Kunstig intelligens er på rekordtid blevet en del af de fleste virksomheder, måske især i marketingafdelingen. Opgaver bliver løst hurtigere, produktionen accelererer, og nye værktøjer dukker op, før vi har lært de gamle at kende.

Derfor kommer den næste fase af jeres AI-rejse højst sandsynligt ikke til at handle om at implementere flere værktøjer, men om at træffe bedre beslutninger. For jo hurtigere udviklingen går, desto vigtigere bliver de spørgsmål, teknologien hverken kan beslutte eller besvare:

  1. Hvordan sikrer vi, at vores brand ikke mister karakter, når alle arbejder med de samme AI-værktøjer?
  2. Hvordan organiserer vi virksomheder, hvor AI er en naturlig del af hverdagen, uden at ansvar, roller og beslutningskraft bliver uklare?
  3. Hvordan bevarer vi menneskelig dømmekraft, kreativitet og faglighed i en tid, hvor stadig mere kan automatiseres?

Det er nogle af de spørgsmål, vi tager fat på i denne særlige udgave af Gamechangers.

Gennem tre forskellige samtaler undersøger vi ikke bare, hvad AI kan. Vi undersøger, hvad AI bør bruges til. Og måske endnu vigtigere: hvad der fortsat skal forblive i menneskelige hænder.

Spillebanen:
🔥 Fireside-format: à la live podcast med publikum – uden manuskript.  

Spillereglerne:
🚫 Ingen kedelige slides. Kun ægte erfaringer – og masser af spørgsmål. 

Holdopstillingen:
🗣️ Sune Busk, Strategic Director & Partner, Pravda (vært)
🗣️ Jeff Laursen, CEO, Frey
🗣️ Mie Hvas, Head of AI Lab, Alexandra Instituttet
🗣️ Michael Bechara Eg, Executive Creative Director & Partner, Pravda A/S
🗣️ Anja Bisgaard Gaede, Strategic Advisor & Consultant (AI, Business & Consumer Insight), SPOTT

 

Programmet 1. oktober:

09.00 – 09.45
AI & Originalitet

Hvordan bruger vi AI til at løfte kreativitet og kvalitet uden at ende med mere af det samme?
Når alle har adgang til de samme modeller og de samme værktøjer, bliver originalitet pludselig en konkurrencefordel. Hvordan bruger vi AI som en kreativ sparringspartner uden at udviske det, der gør et brand genkendeligt? Hvor går grænsen mellem effektivisering og ensretning? Og hvordan bevarer vi håndværket i en verden, hvor indhold kan produceres på sekunder?

09.45 – 10.00
Pause

10.00 – 10.45
AI & Organisering

Hvem ejer AI? Hvem træffer beslutningerne? Og hvordan organiserer man en virksomhed, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end organisationsdiagrammet?

AI er ikke længere et eksperiment. Den er blevet en del af forretningen. Men hvem har ansvaret, når teknologien flytter grænserne for roller, kompetencer og beslutninger? Sammen undersøger vi, hvordan virksomheder organiserer ansvar, governance og ledelse i en virkelighed, der konstant forandrer sig.

10.45 – 11.15
Pause, lidt lækkert til ganen og networking.

11.15 – 12.00
AI & Overlevelse

Hvad skal AI overtage? Og hvad bør fortsat være menneskers opgave?

Når næsten alt kan automatiseres, bliver spørgsmålet ikke længere, hvad AI kan. Men hvad mennesker skal være særligt gode til.

Vi undersøger, hvordan virksomheder skaber mere effektivitet uden samtidig at udhule dømmekraft, faglighed, relationer og tillid.
For måske bliver menneskelighed den vigtigste konkurrencefordel i AI-alderen.

🎟️ Kun 50 pladser – maks. 2 deltagere pr. virksomhed
💲 Gratis (No-show-gebyr: 1.000 kr.)
🗓️ Dato: 1. oktober 2026, kl. 09.00-12.00 (Ankomst & en kop kaffe fra kl. 08.30)
📍 Sted: Pravda, Nørreport 19, 8000 Aarhus C

Bureaufolk og selvstændige konsulenter kan anmode om en plads ved at skrive til hello@pravda.dk. Tilmelder du dig direkte i formularen uden at kontakte os først, forbeholder vi os ret til at afmelde din deltagelse.

Tilmeld dig her!

Branding Means Business

Brand Business

Home of Business Brands®