Jobs

Personlig assistent for Pravdas CEO

Er du vores nye PA med et smittende smil, gå-på-mod og orden i penalhuset?
Back to overview

Til Pravdas CEO har vi brug for en tro væbner til at sætte de bedst mulige rammer for succes. En, der kan balancere både lavpraktiske og strategiske opgaver med et utrætteligt planlægningsgen og et venligt sind.

Alt fra go-getter til sparringspartner
Først og fremmest er det din opgave at sikre grundig koordinering, planlægning, eksekvering og opfølgning på møder, præsentationer, rejser og alt, hvad der dertil hører. Du er god til at holde overblik og samtidig huske detaljen — og du evner at tænke to skridt foran. Selvstændigt og selvfølgeligt.

Som PA bliver du vores CEOs ekstra øjne, ører, hænder og fortrolige sidekick. Det betyder bl.a., at du tager med til planlægningsmøder, bestyrelses- og partnermøder og kan skrive knivskarpe referater. Derfor er det vigtigt, at du har stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du er bygget af lige dele empati, overblik og initiativ. Du kan skabe ro og stabilitet omkring dig, og få ting til at ske. Som en central nøglefigur, kommer du til at samarbejde og koordinere behov for ressourcer på tværs af hele huset. Og bare rolig, vi er lige så opturs- og overskudsagtige, som du er.

Home of Business Brands®– et ganske særligt hjem
Vi er pænt stolte af at være Pravda – og vores rejse mod at eje positionen som Home of Business Brands® i Norden. Med branchens skarpeste og mest smilende hoveder på holdet er vi godt på vej!

Men her er plads til mere end bare hardcore business. Hos os går kompromisløs ambition hånd i hånd med rummelighed og menneskelighed. Faglighed og fredagslik. Professionalisme og personlighed. Genistreger og grineflip. Et hjem med plads til at brillere, vokse og tænke stort.

Læs meget mere om, hvem vi er, på vores karriereside.

Er du den rette til jobbet? Så giv lyd
Send os en ansøgning og dit CV i formularen nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Operations Manager, Nicolaj Telling le Dous på telefon 23 47 06 86 eller ntd@pravda.dk.

Dette job er ikke ledigt længere!