Michael Lyder
 

Michael Lyder Andersen

Michael er Pravdas strukturalist

Gennem et eminent blik for tidsplaner, budgettering og projektledelse er Michael det endegyldige bevis på, at kreativitet trives bedst med rammer og struktur. Michael arbejder målrettet på at skabe de bedste rammer for både kunder og kolleger, og han er aldrig bange for at træffe den rigtige/svære beslutning. Forkærligheden for orden og struktur har ikke gjort Michael til en stivnakket regelrytter. Tværtimod går han altid forrest med et sublimt humør, et glimt i øjet og en stor appetit på livet (og frokost).

Scener fra en karriere

Kandidat i Erhvervsøkonomi og organisationspsykologi fra Aarhus Universitet / erhvervserfaring inden for HR & salgsledelse i medie & it-branchen

Primære arbejdsområder

Projektledelse / budgettering / kundekontakt / briefings / strategi /drift

Q & A

Q: Hvad er det første, du gør, når du træder ind ad døren på Pravda om morgenen?
A: Tager en kop kaffe, tjekker vores CRM-system, laver dagens slagplan og sludrer med Marianne og Rasmus, som sidder i vores Danfoss-lejr lige ved siden af mit kontor.

Q: Hvad giver dig den største tilfredsstillelse ved at arbejde på Pravda?
A: Når kreativitet, resultater og økonomi går op i en højere enhed. Det er kombinationen af at se teamet lykkes, have en konstruktiv dialog med vores fantastiske kunder og få økonomien til at holde i vores projekter.

Q: Hvad ved vi ikke om dig?
A: At jeg har stået på en af Skanderborg Festivals største scener som forsanger for et 11-mand stort jazzorkester. En oplevelse, der kan koges ned til 10 sekunders panisk angst efterfulgt af 1 time 29 minutter og 50 sekunders adrenalineksplosion.

Q: Hvad er meningen med livet?
A: Det er at skubbe til egne grænser for, hvad der er muligt… og muligvis at få børn (skal være far til maj - så nu må vi se!).

Kontakt

Michael (mla@pravda.dk)