Marianne Stubberup
Marianne er Pravdas garanti for kvalitet
Moder Pravda, Tabella og Kvalitetschefen er blandt de kælenavne,
vi gennem tiden har kaldt Marianne, da de alle dækker over hendes
eminente blik for detaljen og store fokus på workflow og kvalitet.
Mariannes grundholdning er, at vi altid kan blive liiige lidt
bedre, og hendes måde at formidle dette videre til alle omkring
hende er enestående empatisk og inspirerende.
Scener fra en karriere
Grafiker hos Pravda siden 2007 / er uddannet teknisk assistent
og byggetekniker!
Primære arbejdsområder
DTP / afslutter / grafisk designer / kvalitetschef
Q & A
Q: Hvad er det første, du gør, når du træder ind ad døren på
Pravda om morgenen?
A: Hvis jeg er den første, går jeg i gang med de praktiske ting
såsom at tømme opvaskemaskinen og sørge for, at der er kaffe, når
de andre kommer. Hvis de andre allerede er her, råber jeg bare
"godmorgen" og sætter kursen ned mod min plads.
Q: Hvad giver dig den største tilfredsstillelse ved at arbejde
på Pravda?
A: Tilfredse kunder gør mig oprigtigt glad, og heldigvis har vi
mange af dem. Det at kunne give dem hurtig og præcis service er
fedt, og derudover har jeg nogle fantastiske kolleger, der vil mig
det godt og aldrig har for travlt (selv om det ved jeg godt, de
har) til at give et godt råd og en hjælpende hånd med.
Q: Hvad ved vi ikke om dig?
A: Der er vist kun få ting, som de fleste her på Pravda ikke ved
om mig. Men jeg hører eksempelvis næsten aldrig musik derhjemme,
hvilket ingen her på Pravda vil kunne forstå. Men jeg elsker
stilheden... ahhh.
Q: Hvad er meningen med livet?
A: At vi skal få det bedste ud af det, mens vi kan. Vi skal passe
godt på hinanden og så bare smide rundt med en masse kærlighed. Der
er nok at give den til...
|