Arriva i startopstillingen til U21-EM

"Vi har i over et år haft et godt samarbejde med Pravda. Pravda har blandt andet været med til at tegne de overordnede linjer i vores nye profil, som har fået et stærkt og fremadrettet udtryk.

Uanset opgavens karakter, er samarbejdet med Pravda kendetegnet ved stor fleksibilitet og en evne til at nå sikkert i mål. Dette gjorde sig også gældende for U-21 EM-kampagnen."

- Britta Indraccolo, salgs- og marketingkoordinator, Arriva

Arriva

Arriva var sponsor for UEFA U21-EM 2011 - den største sportsbegivenhed på dansk jord nogensinde.

I turneringens fire værtsbyer Herning, Viborg, Aalborg og Aarhus var der dømt folke- og fodboldfest under hele slutrunden. Arriva står for driften af den kollektive trafik i disse byer, og derfor var slutrundesponsoratet en oplagt mulighed for at komme i øjenhøjde med passagererne på deres egne hjemmebaner.

Arriva havde derfor brug for gennemslagskraftigt kampagneindhold - bl.a. til den enkelte bys fanzone, hvor sponsorerne havde tid og plads til at møde kunderne ansigt til ansigt.

Udfordring

U21-EM blev sponsoreret af store brands som Adidas, Carlsberg, Jyske Bank og Coca Cola. Og der var hård kamp om fansenes opmærksomhed.

Derfor var udfordringen at skille Arrivas initiativer ud fra mængden og ramme den primære målgruppe, de 13-25-årige - og gerne deres forældre også.

Kort sagt: Ram en ombejlet målgruppe og få mest udbytte af hver marketingkrone.

Løsning

Fodboldfans har ikke kun brug for relevant information om deres tog- og fodboldrejser - de har også brug for et socialt samlingspunkt.

Pravda og Arriva udviklede et omfattende kampagnekoncept, som gav de mange fans og togkunder noget at "lege" med og blive begejstrede over. Det hele fandt sted direkte, hvor fansene i forvejen befandt sig: På stationen, i toget og i værtsbyernes fanzoner på strøg og gågader.

Allerede på stationen blev de tilrejsende fans mødt af det farverige EM-budskab og gennem direkte og emotionelle budskaber lagde kampagnen op til fodboldfest og slutrundestemning.

I toget fortsatte festen bl.a. med små fodboldbaner på togbordene, og kampagnen opfordrede overalt passagererne til fælles leg og aktivitet. Arrivas fanzone var en stor succes og én af de mest populære og bedst besøgte stande, og det lykkedes i høj grad at ramme og aktivere målgruppen.

Den oplevelsesøkonomiske tilgang med at møde kunderne 1:1 i det virkelige liv gav god respons og iscenesatte Arriva som initiativrig og innovativ hovedsponsor. Konkret har kampagnen betydet, at danske togrejsende står tilbage med et stærkt billede af Arriva som et engageret trafikselskab med ægte interesse i danskernes (rejse)liv, og som er villige til at gøre dét ekstra for at give deres kunder en god oplevelse. Både før, under og efter rejsen.

"U-21 EM var en oplagt mulighed for at vise vores kunder, at Arriva er mere end 'bare' et trafikselskab. Pravda var med fra første beslutning til sidste del af kampagnen blev pakket sammen, og deres evne til at navigere i et stort organisatorisk set-up er virkelig blevet testet.

Resultatmæssigt skabte kampagnen unik opmærksomhed omkring Arriva, og det er ikke mindst Pravdas fortjeneste, at vores stand i fanzonerne var blandt de allermest populære og besøgte."

- Britta Indraccolo, salgs- og marketingkoordinator, Arriva

URL

www.mitarriva.dk

Kontakt

Mads (mel@pravda.dk)

Det har vi lavet

  • Flyers
  • Infolet
  • Klistermærker
  • Bordfolie
  • Plakater
  • Pokaler
  • Content til infotainment-skærme
  • Elementer til fanzoner
  • Mini-fodboldbane