Pravda får endnu mere overblik31-årige Vibeke Kalmar Hørgaard er ansat som ny projektkoordinator hos Pravda. Vibeke har en uddannelsesmæssig baggrund som cand. merc. (kom.) fra CBS og bringer projekterfaring med sig fra sin tid på Recommended. Her arbejdede hun med research og projektkoordinering, og det bliver også i denne rolle, at Vibeke skal slå sine folder på Pravda. Vibekes arbejdsopgaver bliver at agere smidigt bindeled mellem kunden og de kreative kræfter på bureauet og herigennem sikre sammenhæng og struktur. En funktion, som giver en endnu større grad af gennemsigtighed og overblik i opgaverne til gavn for kunder og kolleger. Derudover får Vibeke til opgave at koordinere den interne arbejdsgang på projekter mellem Pravda og søsterbureauet Pravda Digital, samt på dedikerede opgaver for Pravda Digital. Vi er enormt glade for at kunne byde Vibeke velkommen som en del af Pravda-familien! Lær Vibeke lidt bedre at kende her. | KontaktVibeke (vk@pravda.dk) |